Hvad er Fastelavn? | Julemandens Blog
Hvad er Fastelavn?

Hvad er Fastelavn?

Fastelavns traditioner
Lav selv fastelavns kostumer

Fastelavn er en fest, der på jordens nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. Antikkens romere fejrede det sejrende forår, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sin bredder og livets og årets cyklus startede forfra.[Kilde mangler] At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven – eller ligge i samme seng. Løssluppenhed var en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaler var kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.

Kirkens fastlæggelse af fasten
Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten. Karneval, carne vale, betyder på latin farvel til kødet.

Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som praktiseret indenfor næsten alle kristne trosretninger (protestanter er som hovedregel undtaget). Under faste må man ikke spise kød og i nogle tilfælde heller ikke fisk. Fasten varede 40 dage fra askeonsdag til påske idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag falder derfor 49 dage før påskesøndag.

Ved det kirkelige koncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken ligger. Ved koncilet år 600 blev det bestemt, at der skulle være 40 dages faste før påsken, og i år 1091 at der ikke skulle fastes på de seks søndage. Før fasten ville man feste. Fastelavnssøndag kan også kaldes esto mihi, da den latinske messe begynder med disse ord.

Den protestantiske kirke har været modstander af fastelavn og karneval. Efter reformationen i Danmark forsøgte den lutherske kirke igen og med Christian 4.s hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten. Protestanter anså det som en hedensk fest, der undergravede både den kirkelige og verdslige autoritet. Tidligere var karnevallet en langt større trussel, end den er i dag, og den har være frygtet som anledning til oprør især hvor der var sult og misvækst.

Fastelavn i Danmark
Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, vel at mærke en levende kat. Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag med hvedebrød og mad med mælk og askeonsdag med syndsforladelse ved at få et kors tegnet med aske i panden før indgangen i kirken. Fastelavnssøndag kaldes quinquagesima fra det latinske ord for halvtreds, de 50 dage før påskedag.

Slå katten af tønden
Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har katte levet livet farligt i hele Europa ved fastelavn. Den skulle i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider. Franskmændene smed levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, de brændte ved påsketid. Eller også kastedes de ud fra et kirketårn. I Danmark kom de i en tønde indtil den blev slået i stykker og børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste. Tøndeslagningen stammer fra gamle dødsritualer: potter blev knust, for at den døde ikke skulle gå igen. Pastor Holm? i Tved på Mols fik i 1830’erne standset skikken med katten i tønden.

I dag er det skik at den person, der slår bunden ud af tønden, bliver kronet som dronning. Den person, som slår det sidste bræt ned, bliver kronet som konge.

Fasstelavnsris
Fastelavnsriset, et bundt friske birkegrene (ris) pyntet med udklippede figurer, bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og giver frugtbarhed. Tidligere risede man også husdyrene på gården for at give dem frugtbarhed. Det er den samme tro med at berøre en skorstensfejer, for han er lykkebringer med sin kost/ris. Traditionen lever i Tyskland.

Fastelavnsboller
Under fasten var det forbudt at spise kød og hvedebrød. Derfor blev der holdt mange fester inden fastens påbegyndelse, hvor folk mæskede sig i mad. Fastelavnsboller blev historisk set spist om tirsdagen inden fastens start, og de blev oprindeligt fyldt med sukker og rosiner.

I dag er den traditionelle fastelavnsbollen ikke så meget en bolle, men nærmere et wienerbrød. Dette kan Frk. Jensen krediteres for, da hun med sin kogebog fornyede den oprindelige fastelavnsbolle i begyndelsen af 1900-tallet

Fra Wikipedia.

Fastelavns traditioner
Lav selv fastelavns kostumer